Jeg tilbyder / Drømmetydning
Drøm

Drømmetydning

"Drømmesyn kan virke uvirkelige men er den eneste sande virkelighed. Drøm dit liv og du vil leve. Gå dybt i drømmen. At skabe er at drømme. Før skabelsen er drømmen. Drøm er skabelse. Drøm dit liv og lev det."

Bliv ven med dine drømme og oplev, at livet bliver sjovere og nemmere!

Lider du af mareridt? Drømmer du den samme drøm om og om igen? Efterlader dine drømme et indtryk, som du bliver ved med at huske? Så skriv din drøm ned og kom med den. Så kan vi sammen finde ind til drømmens budskab.

Drømme er din underbevidstheds kommentarer til dit liv. Din underbevidsthed ved mere om dig end din dagsbevidsthed er klar over. Der er derfor en god mening i at tyde dine drømme - det giver dig mulighed for skabe ændringer, som kan være mere hensigtsmæssige for dig og dit liv.

Drømmetydning er et meget kraftfuldt terapeutisk værktøj, som kombineret med healing og samtale på kort tid kan skabe positive forandringer for dig, som drømmer. Drømme er ofte den direkte vej til problematikker, som du er klar til at få en løsning på.

Skriv drømmene ned, så snart du vågner, og husk at notere stemninger og følelser samt dine første indskydelser efter at du er vågnet. Det kan være en god ide at lave en lille dagbog, så du altid kan se, hvad du har foretaget dig i dagene op til drømmen. Det vil hjælpe dig til at finde mening med den.

En drøm behøver ikke at være lang og detaljeret for at blive tydet. Nogle mennesker drømmer hele romaner - andre kan kun huske et enkelt billede, en sætning eller en følelse. Man kan sagtens få noget meningsfuldt ud af det alligevel.

Hvis du ikke kan huske dine drømme, så fortvivl ikke. Hvis du har et oprigtigt ønske om at komme til at huske drømme, så sig til dig selv, inden du går i seng om aftenen, at du ønsker at huske dine drømme, når du vågner. Det skal gentages hver aften i en periode, så er der stor sandsynlighed for at det vil ske. Og så skal du vænne dig til at blive liggende i samme stilling, når du vågner, for drømmene har det med at forsvinde, når man bevæger sig.

Ved en drømmetydning vil jeg spørge ind til, hvad de enkelte detaljer i drømmen betyder for dig og sammen vil vi finde ind til drømmens mening. Drømmen er ikke tydet korrekt, før du kan mærke, at nu er den der. Drømmebøger og symboloversigter kan være udmærkede hjælpemidler, men det vigtigste er din oplevelse af billederne og symbolerne.

En hurtig drømmetydning kan gøres på ½ time.
En dybere drømmetydning med tilhørende
terapeutisk samtale varer ca. 1 time.
Jeg bruger klarsyn i forbindelse med drømmetydning og kombinerer ofte med healing efter behov.

Hvis du gerne vil vide mere om drømme, tilbyder jeg foredrag og undervisning. Jeg laver også gerne drømmeforløb med mindre grupper.

Susan Jørgensen | Slude Strand 4B, 5871 Frørup - Danmark | Tlf.: +45 20 44 84 98 | mail@sjaelensvej.dk